Den førende costaricanske medievirksomhed Grupo Nación vælger skandinavisk medieteknologisk løsning

Som en af de første i Latinamerika har Costa Ricas førende medievirksomhed, Grupo Nación, for nylig implementeret Washington Posts nye redaktionssystem ARC. Grupo Nación har nu valgt at komplettere løsningen med Roxen Editorial Portal for også at opnå en perfekt integration af produktionen af trykte medier.

Grupo Nación, som udgiver eksempelvis La Nación, El Financiero og La Teja, anvender den moderne, omfattende ARC-løsning til redaktionel produktion og onlinepublicering. Da de trykte medier stadig har stor betydning for Grupo Nación, var det nødvendigt at integrere funktionalitet for produktion af trykte medier i deres løsning.

» Da vi undersøgte markedet for at finde et printmodul, som kunne matche vores nye ARC-systems muligheder, stødte vi på Roxen, en svensk softwareudvikler inden for innovativ medieteknologi, som var et perfekt match både i relation til produktfunktionalitet og effektiv integration med løsninger fra andre leverandører », udtaler Pedro Abreu, Executive Director hos Grupo Nación.

» Roxens nyhedsredaktionsløsning omfatter en række produkter til onlineproduktion og -publicering, fra det mobile journalistværktøj Roxen Roamer til redaktionssystemet Roxen Editorial Portal og digitale outputkanaler som f.eks. Roxen News Website og den mobile app Roxen Reader. For små og mellemstore medievirksomheder fungerer vi som totalleverandør af redaktionsløsninger. De fleste af vores produkter kan også anvendes som delmoduler i løsninger, der gør brug af flere leverandører, så kunden kan skabe deres egne optimale skræddersyede løsninger. Roxen Editorial Portal anvendes i dag som integreret printmodul i en lang række større systemer, herunder nu også ARC », siger Per Östlund, administrerende direktør hos Roxen.

Grupo Nación automatiserer desuden deres billedbehandling med ColorFactory fra den norske udvikler Fotoware. For at kunne anvende den nye teknologi og øge produktiviteten yderligere har Grupo Nación også gjort brug af norske workflow-specialister og Roxens partner TikkTakk for at strukturere et nyt skabelonbaseret redaktionelt workflow.

» Med integrationen af en printløsning og en forbedret billedbehandling i vores ARC-løsning opnår vi det mest effektive produktionsmiljø for vores journalister og redaktører – løbende udvikling er en absolut nødvendighed for at være foran i den moderne og hastigt foranderlige medieverden og for at sikre, at vi er klædt godt på til at servicere vores kunder med kvalitetsindhold, samtidig med at vi er i stand til at vækste vores forretning og tjene penge », afslutter Pedro Abreu.

» Vi er enormt stolte over at hjælpe Grupo Nación i deres implementering af en omfattende, moderne redaktionel løsning til deres nyhedsredaktion og redaktionsgrupper. Vi er ligeledes stolte over at være del af et samarbejde, der bygger på den innovationsevne og tekniske kompetence, vi har opnået på vores konkurrenceprægede skandinaviske hjemmemarked, og som gør det muligt at bryde igennem i Latinamerika », udtaler Per Östlund afslutningsvis.

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte:

Per Östlund, administrerende direktør
Roxen AB
M: +46 732 30 30 13
per.ostlund@roxen.com

Pedro Abreu, Executive Director
Grupo Nación SA
+506 2247 4747
pedroabreu@nacion.com

 

  • Grupo Nación er Costa Ricas førende virksomhed med fokus på informationsproduktion i forskellige trykte medier, på internettet og i radioen. Grupo Nación er en af de førende virksomheder i Costa Ricas skrevne presse og er i gang med at differentiere sig og ekspandere regionalt. Det er en økonomisk sund virksomhed, altid på forkant med teknologien og med et personale, der kæmper for virksomhedens succes, et engagement, som viser sig både i den professionelle kvalitet og i oplevelsen af virksomhedens værdier.
  • TikkTakk er et norsk konsulentfirma, der har specialiseret sig i procesudvikling i relation til optimering af workflows og implementering af skabelonbaseret produktion for medievirksomheder i Europa og Amerika. http://www.tikktakk.no
  • FotoWare er et norsk softwarefirma, som leverer Digital Asset Management-løsninger i mere end 40 lande sammen med vores partnere. Vi er 27 ansatte i Norge, Australien, Sverige og Rusland. Med FotoWares løsning kan medarbejdere og virksomheder nemt og hurtigt finde, håndtere, gemme og dele digitalt indhold. Vores løsning er tilgængelig i det lokale miljø, i Microsoft Azure Marketplace og Amazon AWS Marketplace og som en service (SaaS) på Microsofts Azure-cloud-computingplatform. FotoWare er det foretrukne valg af over 4000 kunder på verdensplan, herunder The White House Historical Association, The Financial Times, Volkswagen og Metropolitan Police. Software Consulting Services LLC i Nazareth, PA er Grupo Nacións Fotoware-partner. https://www.fotoware.com http://www.newspapersystems.com
  • Roxen udvikler på basis af virksomhedens egen prisbelønnede og effektive content management-software, Roxen Enterprise CMS, webbaserede redaktions- og content management-værktøjer til publicering på flere kanaler og brugerinvolvering til medie- og virksomhedsapplikationer.  Roxen blev etableret i 1994 og anses for at være én af Europas mest innovative teknologivirksomheder. Hovedkontoret og udviklingscentret er beliggende i Linköping, Sverige. Roxen har kunder over hele verden og salgskontorer i Europa og USA. Læs mere på www.roxen.com